The best for you - worldwide!
18.02.2015
Hygiejne

Hvem kender ikke de problemer, der opstår efter rensning og desinficering af flader?

Der bliver en ubehagelig smørefilm tilbage på fladen eller, endnu værre, fladen bliver klæbende. Det er ubehageligt for praksisteamet og muligvis også for patienterne.

I overfladedesinfektionspræparater anvendes hovedsageligt to typer aktive ingredienser: kvaternær ammoniumforbindelser, såkaldte QAC'er, og alkohol.

Den aktive QAC-ingrediens har allerede en rensende virkning og byder på en bred aktiv virkning. Fordelene ved desinfektionspræparater med QAC er deres gode kompatibilitet med materialer, deres neutrale lugt og en langvarig virkning. Deres ulempe: QAC'er bliver på overfladen.

Alternativet er alkoholbaserede desinfektionspræparater. Sådanne virker specielt hurtigt og tørrer hurtigt på overfladen. Det er derfor, at desinfektionspræparater normalt indeholder alkohol. Deres ulempe er dog, at disse desinfektionspræparater skal bruges i høj koncentration. De må derfor aldrig fortyndes for at minimere alkoholkoncentrationen, fordi det betyder, at deres desinfektionsvirkning reduceres. Og alkoholbaserede desinfektionspræparater er brandbare. Derfor må de ikke bruges til rensning af store områder.

Men hvorfor forbliver der nogle gange en smørefilm efter desinfektion? Der er flere årsager, der alle kendes. På den ene side indeholder mange desinfektionspræparater renseingredienser i høje koncentrationer. Disse skumdannelser forbliver på fladerne, når vandet er fordampet, og danner streger.

Nogle gange sker der kemiske reaktioner, hvis der påføres flere produkter efter hinanden på én overflade. Dermed reagerer QAC-desinfektionspræparater med f.eks. husholdningsrengøringsmidler og danner en klæbende film.

En opløsning med et for lavt forhold kan også efterlade rester. Forkert fortyndede opløsninger har for lille renseeffektivitet. Selvfølgelig skal latexproteiner, sved og snavs også fjernes mekanisk fra overflader, når de rengøres og desinficeres. I modsat fald vil der blive ladt noget tilbage.

Desuden er overflader ikke altid resistente over for rengøringsmidler og desinfektionspræparater. For eksempel trægulve, der er (selv)forseglede vha. emulsioner, fordi forsegleren enten hurtigt falder af som følge af desinfektionspræparaterne og rengøringsmidlerne eller reagerer med dem. Ofte er plastikflader eller akrylglas heller ikke resistente mod alkoholbaserede desinfektionspræparater.

Det er derfor, at desinfektionspræparater med passende renseingredienser (tensider) er stærkt anbefalede, fordi de sparer yderligere rengøring med en renseblanding. Jo lavere koncentrationen af desinfektionspræparatet er (f.eks. FD 300 med 0,5 % applikation fra Dürr Dental), jo færre rester dannes på overflader.

Når der bruges desinfektionspræparater, der indeholder stærkt koncentreret QAC, skal de resterende rester fjernes med regelmæssige intervaller med rent vand (uden rengøringsmiddel!). Dog først efter den eksponeringstid, som producenten foreskriver.

Ved mellemliggende desinfektion (mellem patienter) er et alkoholbaseret, hurtigt desinfektionspræparat en fordel. Ved alkoholfølsomme overflader, f.eks. plastikoverflader, berøringsskærme eller TFT-skærme, bør der bruges en speciel alkoholreduceret blanding (f.eks. FD 366 Sensitive fra Dürr Dental).

Offentliggjort af: rf
Hvem kender ikke de problemer, der opstår efter rensning og desinficering af flader?

to top