The best for you - worldwide!
06.03.2015
Virksomheder

iF Design Award – Medicinteknik fra Dürr Dental modtager velkendt udmærkelse

Optimal funktion, ergonomi og design er det absolutte grundlag for et fremragende produkt. Den prestigefyldte iF Design Award opnår Dürr Dental AG fra Bietigheim-Bissingen nu for tredje gang i træk for sine produkter: Både det nye sugeanlæg Tyscor VS 2, det digitale 2D-panoramarøntgenapparat VistaPano S og sterilisatoren Hygoclave 30 skiller sig ud blandt konkurrenterne.

Det er i dag umuligt at forestille sig en moderne tandlægepraksis uden dentale sugesystemer. Dürr Dental AG begyndte allerede i 1964 som pioner med at udbrede disse. Dengang kunne systematisk spraytågeudsugning allerede løse to væsentlige problemer med succes: belastningen af tandlægeteams og patienter med sygdomsfremkaldende bakterier og tandlægernes indtil da ugunstige arbejdsholdning, der ikke havde noget alternativ. Der er næppe nogen anden innovation, der i lyset af det store antal rygproblemer i tandlægebranchen, har medført større fremskridt: Endeligt kunne tandlægen arbejde i siddende stilling på liggende patienter.

"Til sammenligning med traditionelle systemer reduceres nedetiden, og der spares op til 50 % energi på grund af anvendelsen af den robuste og ydelsesstærke radialteknik i den fremragende Tyscor VS 2. Set i økologiens tegn er det en økonomisk løsning, hvilket Fraunhofer Institut fra Stuttgart har bekræftet", forklarer Martin Dürrstein, bestyrelsesformand for Dürr Dental AG. Desuden kan systemet tilsluttes til kliniknetværket, og alle ydelsesdata kan vises vha. softwaren Tyscor Pulse fra Dürr Dental.

Inden for området panoramarøntgen har Dürr Dental sat nye målestokke med VistaPano S. S-Pan-teknologien registrerer ved én gennemgang flere lag, og hvert lag opdeles i fragmenter. De fragmenter, der er bedst fokuserede, vælges automatisk og sammenføjes for at skabe panoramabilledet. Derfor opnår optagelsen den bedst mulige skarphed i alle billedområder. Med 17 forskellige røntgenprogrammer, herunder fire børneprogrammer, er tandlægen udstyret til et bredt diagnostisk spektrum.

iF Design Award står for fremragende ry og internationalt renommé. Siden 1953 har iF beskæftiget sig med organisationen af designkonkurrencer og har opnået en internationalt førende position. Det globalt anerkendte iF-kvalitetsstempel står for fortræffelig udformning og fremragende designpræstationer, og både virksomheder og designbureauer bestræber sig på at opnå det. Enhver, der udformer, udvikler eller fremstiller et produkt, vil se det anvendt. Enhver, der køber det, vil se nytten. Begge af disse udgør et fremragende argument i forbindelse med disciplinen Produkt fra iF Design Award: Et design, der sætter sig igennem her, har på imponerende vis bevist sin merværdi. For bidrag i denne disciplin gælder bedømmelseskriterierne designkvalitet, forarbejdelse, materialevalg, innovationsgrad, miljøvenlighed, funktion, ergonomi, brugsvisualisering, sikkerhed, markedsværdi og branding samt Universal Design.

"Inden for de sidste fire år har vi nu opnået 20 udmærkelser og nomineringer til overbevisende produktdesign. Det er jeg meget stolt over. Den gentagne udmærkelse med iF Design Award for tre af vores produkter er for os en yderligere ansporing til også fremover at gives vores kunder vores bedste indsats", siger Martin Dürrstein. "Med iF-udmærkelsen som kvalitetsstempel kan vores produkter markedsføres overbevisende af os og af faghandlere og vurderes som yderst pålidelige af brugere i klinikken", fortsætter Dürrstein.

Offentliggjort af: mh
iF Design Award – Medicinteknik fra Dürr Dental modtager velkendt udmærkelse